FORSKNING

Introduktion til forskning

Alt arbejde på en arbejdsmedicinsk afdeling bygger på forskning. For selv at bidrage med viden og fordi vurdering af andres forskning er afhængig af egen forskningserfaring, indebærer arbejdet på AMK aktiv deltagelse i forskning.

Det vil altid være nødvendigt at have en erfaren vejleder de første gange man bedriver forskning. Projektet skal diskuteres med vedkommende i detaljer, så denne side er kun beregnet til at skitsere processen .

Om ikke før, så skal man som led i uddannelsen til speciallæge i arbejdsmedicin have gennemført et videnskabeligt projekt. Reglerne for dette arbejde er beskrevet nærmere afsnittet om speciallægeuddannelsen, men vil som regel følge de samme overvejelser.

Al forskning starter med en idé. Et problem man støder på i dagligdagen, en overvejelse, en indskydelse eller en udløber af et andet projekt.

Før problemet oversættes til et forskningsprojekt vil det være relevant at undersøge den nærmere. Der skal gennemføres en grundig litteraturgennemgang for at se om andre har undersøgt problemet før. Litteratursøgningen foregår på samme måde som andre dokumentationsopgaver, men vil ofte være mere omfattende, og skal typisk gentages flere gange.

Selve forskningsprocessen og valg af metoder afhænger af problemstillingen. Metoder er redskaber og det er problemstillingen der dikterer valget af metode. Metodevalg skal drøftes med en erfaren vejleder.

Projekter skal fra første færd (idé, udkast til projektbeskrivels, protokol) diskuteres med afdelingens øvrige ansatte. Det er relevant at diskutere formål, metodevalg, tidsplan, ressourcforbrug og finansiering. Dette kan ske ved cirkulation af skriftligt materiale (fx projektskitse eller lignende, senere en egentlig projektbeskrivelse) foruden mundtligt ved konference på afdelingen. Derved får man vederlagsfrit kritik og gode råd, hvilket dels medvirker til at man undgår at ende i en blindgyde, dels at projekternes kvalitet forbedres.

Inden projektet iværksættes har det været drøftet med alle involverede parter. Dvs. samarbejdspartnere, virksomheder, myndigheder osv-

Alle projekter, der ikke er rene spørgeskemaundersøgelser, skal anmeldes til den lokale videnskabsetiske komite. Der benyttes et særligt anmeldeskema, og der skal vedlægges en komplet projektprotokol. I komiteernes årsberetning er reglerne beskrevet nærmere, både de generelle og en række rekommendationer. Læs også publikationen “god videnskabelig praksis” fra Udvalget for videnskabelig uredelighed. Her er nærmere beskrivelse af hvem der er forfattere, hvordan data skal dokumenteres m.v.

Hvis data opbevares i et personidentificerbart format (og det vil næsten altid være tilfældet så længe undersøgelsen er aktiv), skal registret meldes til Datatilsynet. Dette kan foregå elektronisk (http://www.datatilsynet.dk/anmeld/index.html)  Der er forskel på et register, der er gjort anonymiseret ved at fjerne identifikation, og et register hvor der er personidentificerbare oplysninger (navn, cpr-nummer el.lign). Princippet er at en person ikke må kunne genkende sig selv i registret, så meget detaljerede oplysninger kan i sig selv være nok til at oplysningerne er personidentificerbare selv om hverken navn eller CPR-nummer optræder. Kravene til sidstnævnte er meget skrappe med krav om logning af alle indtastninger og forespørgsler, mens man for førstnævnte følger en række standardprocedurer (hvor datasættet opbevares, hvem der har adgang og lignende). Disse standardforeskrifter vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelige. Der er skrevet en vejledning af Datatilsynet.

Forskningsprojekter og andet skriftligt materiale skal forelægges overlægen til godkendelse da det jo vil blive en del af afdelingens ansigt udadtil.

Mens projektet pågår skal resten af personalet også regelmæssigt orienteres om forløbet. Højt informationsniveau er en forudsætning for godt og effektivt samarbejde.

Det er alfa og omega at man dokumenterer såvel dataindsamling, -indtastning som analyse. Princippet er at ens kollega skal kunne eftergøre alle trin og nå samme resultat. Gem derfor skriftligt materiale, skriv alle beslutninger ned i projektets dagbog og sørg for at alle analyser er dokumenteret.

Når et forskningsprojekt er afsluttet skal det anonymiseres. Et alternativ er at opbevare datasættet inklusiv dokumentation hos Enheden for Registrering og Arkivering af Sundhedsvidenskabelige data, en institution under Dansk Data Arkiv. Hvis deltagerne er gjort bekendt med det i informationsskrivelser og lignende kan man aflevere sine personidentificerbare data hos ERAS og senere selv få udleveret data igen til genopfølgning. ERAS og DDA har desuden adgang til en lang række data der har samfundsmedicinsk interesse. Det er muligt under visse betingelser at få adgang til en række af disse primærdata med henblik på yderligere analyser.

 

Ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Ph.d.-uddannelsen er en treårig forskeruddannelse, der har til formål i samspil med den internationale forskningsverden at uddanne forskere på internationalt niveau. Ph.d.-graden tildeles efter gennemførelse af ph.d.-uddannelse og udfærdigelse af en afhandling, der er offentligt forsvaret.

 

Uddannelsen omfatter

  • Gennemførsel af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d. projektet)
  • Udarbejdelse af ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet.
  • Gennemførelse af godkendte ph.d.-kurser svarende til 30 ETCS-point (ca. ½ årsværk/300 timer).
  • Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ved ophold på andre, primært udenlandske forskningsinstitutioner.
  • Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for vidensformidling, der så vidt muligt er direkte relateret til den pågældendes ph.d.-projekt

Vejledningen omfatter

  • En hovedvejleder, der har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse. Vil sædvanligvis være ansat ved den institution, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet.
  • En projektvejleder, der er ansvarlig for vejledning i ph.d.-projektet. Projektvejlederen kan være identisk med hovedvejlederen. Hvis ph.d. projektet gennemføres uden for institutionen, skal projektvejlederen normalt være ansat ved den institution, hvor projektet gennemføres.
  • Eventuelt en eller flere andre bivejledere, der kan være ansat ved eller uden for institutionen.
  • Hovedvejlederen og projektvejlederen skal have kvalifikationer svarende til professor-, lektor- eller seniorforskerniveau.

 

Ph.d.-plan

Institutionen, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet kræver en ph.d.-plan, der mindst indeholder

  • Tidsplan
  • Aftale om vejledningens form
  • Plan for ph.d.-projektet
  • Plan for ph.d.-kurser
  • Plan for evt. ophold ved andre, herunder udenlandske, forskningsinstitutioner.
  • Plan for undervisningsvirksomhed eller anden form for vidensformidling.
  • Aftaler om ophavsret, hvis ph.d.-uddannelsen gennemføres i samarbejde mellem flere parter.
  • En finansieringsplan, herunder budget.

 

Finansiering

Ved et ph.d. forløb vil hovedfinansiering være løn til den ph.d. studerende. Det er vigtigt at få afklaret løn- og ansættelsesvilkår inden opstart på et ph.d.-projekt. På www.dadlnet.dk/fayl/tr-tips/phd.htm kan du læse mere om forskellige muligheder for aflønning og ansættelsesvilkår.

Udover lønomkostninger skal der skaffes penge til uddannelsesafgift og driftsomkostninger.

I lægeforeningens vejviser er der en fondsalmanak over nogle af de fonde der kan søges.

 

Bedømmelse

Hovedvejlederen skal ved indlevering af afhandlingen afgive en udtalelse om det samlede ph.d. forløb. Hvis uddannelsesinstitutionen godkender forløbet nedsættes et bedømmelsesudvalg der i løbet af to måneder skal komme med en foreløbig indstilling. Normalt finder forsvaret sted senest fire måneder efter indlevering. Institutionen fastsætter tid o sted for det offentlige forsvar.

 

Forskning på internettet

Statistikprogrammer:

Afdelingen har formentlig et eller flere statistikprogrammer (SPSS, SAS, STATA eller lignende). Spørg dig for hos din vejleder.

Der findes en række gratis værktøjer af interesse for forskningsinteresserede: Det vil ofte være nødvendigt at få data ind i en database. Det suverænt bedste værktøj hertil er EpiData, der er gratis. På programmets hjemmeside er også yderligere materiale om dataoparbejdning og dokumentation.

Hvis du har brug for et lille, men effektivt database- og statistikprogram vil jeg anbefale det gratis “Epi-info”, der er udviklet i samarbejde mellem CDC og WHO til epidemiologisk forskning. Findes på cdc

Har du brug for at kunne få lavet en beregning, som dit nuværende statistikprogram ikke kan klare; på adressen http://faculty.vassar.edu/~lowry/VassarStats.html findes et omfattende sæt statistikrutiner, skrevet i Java. Din browser skal være Java-kompatibel, og det virker ikke altid med Netscape 4 – men ideen er at du kan skrive tal ind i tabeller og få beregnet snart sagt alle typer af statistik.

I skrivefasen kunne man have hjælp af følgende links.

De fleste tidsskrifter benytter “Uniform requirements…(Vancouver-reglerne)”. De findes i de danske guidelines for god videnskabelig praksis.  Men samtidig har de hver deres små særheder. En liste over “instructions for authors” til mere end 2000 tidsskrifter findes på adressen: http://www.mco.edu/lib/instr/libinsta.html. Ikke alle relevante arbejdsmedicinske tidsskrifter er med, men så kan man prøve via tidsskriftets egen hjemmeside. Her er liste over tidsskrifter.

 

Litteratur

Nogle af de relevante bøger til at starte med:

“Den store grønne”, Daniel Andersen m.fl.: Sundhedsvidenskabelig forskning – en introduktion, FADLs forlag, 1999. Indeholder kapitler om alle vinkler i forskningsprocessen (fra videnskabsteori til forholdet til vejlederen), er let læselig (omend omfangsrig), og er et fremragende sted at starte læsningen.

 

Epidemiologisk og statistisk litteratur

Der er omfangsrig litteratur på epidemiologi-området.

De danske “Århus”-bøger, “Epidemiologi” og “Analytisk epidemiologi” er gode introduktioner til området.

Det epidemiologiske hovedværk er Rothman og Greenlands “Modern Epidemiology” i 2 udgave fra 1998. Den er svær og tung, men kan varmt anbefales.

Af mere specifik arbejdsmedicinsk epidemiologi findes Hernbergs: “Introduction to occupational epidemiology”, Lewis Publishers, 1992, der fra en tidligere udgave er oversat til dansk og udgivet af AMI, 1983 (basisbog)

En god ordbog er “A dictionary of epidemiology” af John M. Last (Oxford University Press, 1995). Der findes en kortere epidemiologisk internetudgave.

 

På statistik-området kan følgende anbefales som nogle gode introduktioner (i det omfang du ikke allerede har en tekst fra universitetet):

Fiona Pipkin: Medical statistics made easy, Churchill Livingstone, 1984 på 140 sider. Den er pædagogisk og letlæst.

En lidt mere omfattende bog (400 sider), men mindst lige så pædagogisk er: Martin Bland, An introduction to medical statistics, Oxford University Press, 1995

Begge forklarer statistikken på en ikke-matematisk måde

Morten Pilegaard og Helge Baden: Medicinsk ordbog dansk-engelsk og engelsk-dansk, Gads forlag 1994 er god at have liggende når man skriver på engelsk, fordi fagudtryk forklares (også god til at forberede et engelsk foredrag efter, fordi udtalen er med)

 

Forfatter: Henrik Bøggild/Dorthe Tilsted, Herning, august 2004

Referent: Kurt Rasmussen

KONTAKT


Harald Meyer, DASAM Forperson  harald.william.meyer@regionh.dk

Pernille Melander, Sekretær og Webmaster  pernille.melander@rsyd.dk

Tilgang til lukkede DASAM/Armoni sider: Sorosh Taba  sortab@rm.dk

Yderligere kontaktinformation:  Kontakt DASAM