Om nyhedssiden

Her vil du kunne finde en række nyheder som relaterer sig til specialet eller selskabet. Lyder du efter begivenheder som afholdes på bestemte datoer så besøg vores

kalender

NYHEDER

NYT REVIEW om depression og belastningsreaktioner som følge af arbejdsrelateret stress

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget har ønsket en udredning af den videnskabelige evidens for at belastende og længerevarende stresspåvirkninger på arbejdspladsen kan føre til depressive lidelser og psykiske belastningsreaktioner.

Arbejdsmiljøforskningsfonden bevilgede i december 2018 667.000 kr. til udredningen (projektnr 45-2018-09). Udredningen er foretaget af danske og udenlandske forskere med arbejdsmedicinsk, psykiatrisk og epidemiologisk ekspertise (se nedenfor).

Arbejdet blev påbegyndt i januar 2019 og resultatet vedrørende depression er nu publiceret internationalt i European Journal of Epidemiology (http://link.springer.com/article/10.1007/s10654-021-00725-9 ) hvormed projektet er endeligt afsluttet.

Dansk-sprogede udgaver (resume og rapporter) er tidligere fremsendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kan downloades fra nettet ( https://www.aes.dk/om-arbejdsmarkedets-erhvervssikring/erhvervssygdomsudvalget/forskning-og-udredningsprojekter ).

Resultaterne viste, kort fortalt, at resultaterne fra tidligere undersøgelser af problemstillingen er behæftet med metodeusikkerhed i et omfang, der indebærer, at man ikke med rimelig sikkerhed kan konkludere, at nogen af de arbejdsrelaterede stress-faktorer, der var omfattet af udredningen, er en sandsynlig årsag til depressive episoder, tilbagevendende depression eller psykiske belastningsreaktioner. Omvendt var der heller ikke evidens for, at en årsagsmæssig sammenhæng er usandsynlig.

Udredningen anbefaler en række metodemæssige forbedringer af fremtidige projekter om sammenhængen mellem arbejdsmæssig stressbelastning og udvikling af psykiske lidelser, så dette vigtige område fremover kan udforskes på en måde, der kan give mere holdbare svar på om der er årsagsmæssige sammenhænge.

Udredningen gennemgås mere detaljeret i dette dokument, opdelt på et delprojekt om depression og et delprojekt om psykisk belastningsreaktion

 

På vegne af forfattergruppen,

Sigurd Mikkelsen

 

DASAM udtaler sig om brug af hagevisir

DASAM har valgt at advare mod  brugen af hagevisir som værnemiddel mod  Covid-19 smitte på arbejdspladser. Der er intet videnskabeligt belæg for, at disse visirer nedsætter spredning fra smittede brugere eller beskytter brugerne mod smitte

Læs pressemeddelsen her.

AFLYST: DASAMs 40 års Jubilæumsmøde d. 29 oktober

Grundet den aktuelle Covid-19 situation har DASAM  set sig nødsaget til at måtte aflyse DASAMs 40 års jubilæumsmøde d. 29.oktober 2020.

Vi håber i stedet på at kunne afholde jubilæumsmøde i løbet af  2021.

Ny dato for DASAM generalforsamling

DASAMs generalforsamling afholdes onsdag den 15. september, kl. 10.00-12.00 i Mødecenter Odense.

BILAG:

 

Budget og regnskab er blevet godkendt per mail. Ligeledes er der stemt for den foreslåede kontingentstigning for speciallæger per mail.

Bestyrelsen har i kraft af at formand Ole Carstensen efter 5 år på posten har ønsket at gå af, besluttet at næstformand Harald Meyer overtager posten indtil generalforsamlingen, hvor der vil være nyvalg af formand. Den tidligere formand vil beklæde næstformandsposten indtil generalforsamlingen.

Med venlig hilsen,

DASAMs bestyrelse

Ændring af kurser grundet COVID-19

Som følge af de aktuelle initiativer med henblik på at begrænse smittespredningen af COVID-19, har Sundhedsstyrelsen besluttet, at udsætte afholdelsen af alle kursus- og uddannelsesaktiviteter for foreløbig marts og april måned. Det betyder, at de planlagte specialespecifikke – og SOL 2 kurser, samt inspektorkurset for marts og april måned udsættes. Evt. beslutning om også at udskyde kurserne for maj måned vurderes ultimo marts måned – I vil blive orienteret herom.

Læs retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen vedrørende manglende deltagelse i generelle og speciale specifikke kurser relateret til videreuddannelsen af læger i forbindelse med udbruddet af coronavirus her.

AFLYST: DASAM Årsmøde 2020

Årsmødet 2020 er aflyst. DASAM’s bestyrelse har vedtaget at aflyse årsmødet på baggrund af at flere regioner har udmeldt restriktioner for deres ansatte i forhold mødedeltagelse i større forsamlinger.

DASAMs generalforsamling forventes afholdt per videokonference fra de respektive arbejdsmedicinske klinikker torsdag d.12 marts kl. 14-16.

En evt. dato for flytning/erstatningsmøde af årsmødet foreligger endnu ikke.

 


Årsmødet 2020 skulle have været afholdt d. 12- 13. marts 2020, Knudshoved, Nyborg.
Temaet i år var  “Forebyggelse i Arbejdsmedicin”.

ÅRSMØDE 2020

Rejselegater 2019

DASAM’s rejselegater 2019.

Der blev i år uddelt 1 stk DASAM rejselegat 2019 a 10 000 DKK.

Rejselegatet gik til Janne Julie Møller og Margrethe Bordado Sköld, Region Øst, mhp. et uddannelsesbesøg ved Public Health Research Institute og Coronel Institute of Occupational Health, Amsterdam Nederland, april 2020

Armoni og DASAM slået sammen

Armoni er nu blevet flyttet og integreret i DASAMs nye hjemmeside. Du kan tilgå alt Armonis indhold via link fra forsiden arbejdsmedicin.dk eller via Armoni fanen i topmenuen på DASAM siden.

Der er i forbindelse med flytningen ryddet op og sorteret i instrukser og øvrigt indhold. I lighed med tidligere er der stadig noget af Armonis indhold, som kun kan tilgås via medlemslogin.