NYHEDER

NYT REVIEW om depression og belastningsreaktioner som følge af arbejdsrelateret stress

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget har ønsket en udredning af den videnskabelige evidens for at belastende og længerevarende stresspåvirkninger på arbejdspladsen kan føre til depressive lidelser og psykiske belastningsreaktioner.

Arbejdsmiljøforskningsfonden bevilgede i december 2018 667.000 kr. til udredningen (projektnr 45-2018-09). Udredningen er foretaget af danske og udenlandske forskere med arbejdsmedicinsk, psykiatrisk og epidemiologisk ekspertise (se nedenfor).

Arbejdet blev påbegyndt i januar 2019 og resultatet vedrørende depression er nu publiceret internationalt i European Journal of Epidemiology (http://link.springer.com/article/10.1007/s10654-021-00725-9 ) hvormed projektet er endeligt afsluttet.

Dansk-sprogede udgaver (resume og rapporter) er tidligere fremsendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kan downloades fra nettet ( https://www.aes.dk/om-arbejdsmarkedets-erhvervssikring/erhvervssygdomsudvalget/forskning-og-udredningsprojekter ).

Resultaterne viste, kort fortalt, at resultaterne fra tidligere undersøgelser af problemstillingen er behæftet med metodeusikkerhed i et omfang, der indebærer, at man ikke med rimelig sikkerhed kan konkludere, at nogen af de arbejdsrelaterede stress-faktorer, der var omfattet af udredningen, er en sandsynlig årsag til depressive episoder, tilbagevendende depression eller psykiske belastningsreaktioner. Omvendt var der heller ikke evidens for, at en årsagsmæssig sammenhæng er usandsynlig.

Udredningen anbefaler en række metodemæssige forbedringer af fremtidige projekter om sammenhængen mellem arbejdsmæssig stressbelastning og udvikling af psykiske lidelser, så dette vigtige område fremover kan udforskes på en måde, der kan give mere holdbare svar på om der er årsagsmæssige sammenhænge.

Udredningen gennemgås mere detaljeret i dette dokument, opdelt på et delprojekt om depression og et delprojekt om psykisk belastningsreaktion

 

På vegne af forfattergruppen,

Sigurd Mikkelsen

 

ÅRSMØDET 2021: AFHOLDES D.16-17. SEPTEMBER I KORSØR

DASAM årsmøde 2021 afholdes i år d. 16.-17. september Comwell Klarskovgaard i Korsør.
Se mere information og program her.

DASAM udtaler sig om brug af hagevisir

DASAM har valgt at advare mod  brugen af hagevisir som værnemiddel mod  Covid-19 smitte på arbejdspladser. Der er intet videnskabeligt belæg for, at disse visirer nedsætter spredning fra smittede brugere eller beskytter brugerne mod smitte

Læs pressemeddelsen her.

Ny dato for Jubilæumsdag DASAM 40 år

DASAM er klar med ny dato for markering af 40 års jubilæum. Dagen planlægges nu afholdt  d. 10.juni 2021,  i Odense.

Se opdateret program her, tilmeldingen er åben.

Forslag om arbejdsmedicinsk involvering i seniorpension

DASAM har valgt at genfremføre forslaget om at de arbejdsmedicinske afdelinger bliver involveret i vurdering af borgere som søger om seniorpension. Dette er gjort ved at sende et brev til Folketingets Beskæftigelsesudvalg og bede om foretræde for udvalget d. 18.november 2020.

FOREBYGGELSE I ARBEJDSMILJØINDSATSEN -nyt debatoplæg fra AM-PRO

Nyt debatoplæg fra AM-PRO om forebyggelse i arbejdsmiljøindsatsen i Danmark, hvor DASAM/YAM bl.a. har bidraget med artikel om arbejdsmedicinens rolle.

 

 

AFLYST: DASAMs 40 års Jubilæumsmøde d. 29 oktober

Grundet den aktuelle Covid-19 situation har DASAM  set sig nødsaget til at måtte aflyse DASAMs 40 års jubilæumsmøde d. 29.oktober 2020.

Vi håber i stedet på at kunne afholde jubilæumsmøde i løbet af  2021.

Ny dato for DASAM generalforsamling

DASAMs generalforsamling afholdes onsdag den 15. september, kl. 10.00-12.00 i Mødecenter Odense.

BILAG:

 

Budget og regnskab er blevet godkendt per mail. Ligeledes er der stemt for den foreslåede kontingentstigning for speciallæger per mail.

Bestyrelsen har i kraft af at formand Ole Carstensen efter 5 år på posten har ønsket at gå af, besluttet at næstformand Harald Meyer overtager posten indtil generalforsamlingen, hvor der vil være nyvalg af formand. Den tidligere formand vil beklæde næstformandsposten indtil generalforsamlingen.

Med venlig hilsen,

DASAMs bestyrelse

Arbejdsrelateret udsættelse for COVID-19 – IOMSC Webinar

IOMSC  (International Occupational Medicine Society Collaboration) afholdt d. 23. marts 2020 et webinar om arbejdsrelateret udsættelse for COVID-19 af, med titlen “Occupational Health Measures in the Preparedness and Response to COVID‐19 at the Workplace” .

 

 

Ændring af kurser grundet COVID-19

Som følge af de aktuelle initiativer med henblik på at begrænse smittespredningen af COVID-19, har Sundhedsstyrelsen besluttet, at udsætte afholdelsen af alle kursus- og uddannelsesaktiviteter for foreløbig marts og april måned. Det betyder, at de planlagte specialespecifikke – og SOL 2 kurser, samt inspektorkurset for marts og april måned udsættes. Evt. beslutning om også at udskyde kurserne for maj måned vurderes ultimo marts måned – I vil blive orienteret herom.

Læs retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen vedrørende manglende deltagelse i generelle og speciale specifikke kurser relateret til videreuddannelsen af læger i forbindelse med udbruddet af coronavirus her.

AFLYST: DASAM Årsmøde 2020

Årsmødet 2020 er aflyst. DASAM’s bestyrelse har vedtaget at aflyse årsmødet på baggrund af at flere regioner har udmeldt restriktioner for deres ansatte i forhold mødedeltagelse i større forsamlinger.

DASAMs generalforsamling forventes afholdt per videokonference fra de respektive arbejdsmedicinske klinikker torsdag d.12 marts kl. 14-16.

En evt. dato for flytning/erstatningsmøde af årsmødet foreligger endnu ikke.

 


Årsmødet 2020 skulle have været afholdt d. 12- 13. marts 2020, Knudshoved, Nyborg.
Temaet i år var  “Forebyggelse i Arbejdsmedicin”.

ÅRSMØDE 2020

DASAMs Synlighedspris 2019

Vær med til at indstille et eller flere medlemmer af DASAM til DASAMs synlighedspris 2019.
Prisen vil blive overrakt ved DASAMs årsmøde 2020.
Læs her for mere information.

Notat om forebyggelse fra AM-PRO.

AM-PRO, paraplyorganisationen for arbejdsmiljøprofessionelle, som DASAM er medlem af, har, på baggrund af afholdte workshops om forebyggelse, udarbejdet et opsamlende notat med forslag om bedre forebyggelse i arbejdsmiljøindsatsen. Notat kan læses her:

http://am-pro.dk/wp-content/uploads/2019/09/Notat-om-forebyggelse-WS3-final.pdf

Rejselegater 2019

DASAM’s rejselegater 2019.

Der blev i år uddelt 1 stk DASAM rejselegat 2019 a 10 000 DKK.

Rejselegatet gik til Janne Julie Møller og Margrethe Bordado Sköld, Region Øst, mhp. et uddannelsesbesøg ved Public Health Research Institute og Coronel Institute of Occupational Health, Amsterdam Nederland, april 2020

Debatindlæg fra YAM – Et sundt og langt arbejdsliv

YAM fik trykket et debatindlæg d. 16. august i Politiken om at få arbejdssundhed på den politiske dagsorden ved YAMs formand Margrethe Bordado Sköld.

Den originale artikel (avis uredigeret) kan tilgås her.

Armoni og DASAM slået sammen

Armoni er nu blevet flyttet og integreret i DASAMs nye hjemmeside. Du kan tilgå alt Armonis indhold via link fra forsiden arbejdsmedicin.dk eller via Armoni fanen i topmenuen på DASAM siden.

Der er i forbindelse med flytningen ryddet op og sorteret i instrukser og øvrigt indhold. I lighed med tidligere er der stadig noget af Armonis indhold, som kun kan tilgås via medlemslogin.

 

 

Medlemsmøde om gravidrådgivning den 9. oktober i Odense

Kære medlem reservere datoen til dette klinisk relevante og spændende møde

Tilmelding her inden den 6. oktober

Folkemødet 2019

DASAM og YAM var repræsenteret ved folkemødet på Bornholm.

Vi deltog i paneldebatter og arrangementer om arbejdsmiljø vedrørende landbrug, asbest og arbejdsrelaterede hudlidelser.

Vi var løbende i dialog med mange aktører indenfor arbejdsmiljø og fra sundhedsvæsenet, såvel som politikere. Vi oplevede interesse og positive tilbagemeldinger under diskussion af arbejdmedicinens rolle.

 

AMPROs kommentar på nyt arbejdsmiljøforslag

AMPRO har kommenteret på forslaget om ny arbejdsmiljøaftale.

(AMPRO er en paraplyorganisation for arbejdsmiljøfaglige foreninger og selskaber som DASAM er medlem i)

Læs kommentaren  her, på AMPROs hjemmeside.

Erhvervssundhedsindsats – Arbejdsmedicinen på banen i ny sundhedsreform, arbejdsmiljøaftale og pensionsordning

DASAM har udarbejdet et brev og en præsentation af hvordan arbejdsmedicinen bør integreres som et bindeled mellem sundhedsvæsenet og tidlige, tværfaglige og virksomhedsnære indsatser, herunder vurdering af erhvervsevne af borgere med helbredsmæssige udfordringer.

Brevet er blevet sendt til folketingets medlemmer, Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Regionerne, Kommunernes Landsforening og Lægeforeningen.


Læs brevet og se præsentationen her